Castingopslag til en fiktionsserie på Ramasjang
DR søger piger og drenge mellem 9 og 11 år til at spille med i en fiktionsserie til Ramasjang.
Om dig:
- Du er vild med skuespil og har måske spillet teater eller stået på en scene før.
- Du er smilende, udadvendt og en ivrig fortæller, som godt kan lide at være på.
Hvis det lyder som dig, hører vi meget gerne fra dig!
Skynd dig at sende et foto og en kort video til os, hvor du fortæller om dig selv, og hvorfor du gerne vil være med i vores fiktionsserie.
Sidste frist for at sende os din video er mandag d. 09.08.2021 – og husk at spørge dine forældre om lov, inden du sender noget afsted til os.
Vi ser alle fotos og videoer igennem, og måske indkalder vi dig til en casting i august måned.
Optagelserne finder sted i Aarhus og omegn fra midten af september til starten af oktober.
Der vil være tale om mellem 2 og 14 optagedage, og det vil være nødvendigt at tage fri fra skole i forbindelse med optagelserne.
Hvis du synes, at det lyder som noget for dig, så send os snarest muligt:
- En kort video, hvor du fortæller om dig selv, og hvorfor du gerne vil være med i vores fiktionsserie
- Følgende information: Dit fulde navn, din fødselsdato, din adresse og din mors/fars mobilnummer og mailadresse.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Glade hilsner fra DR B&U
Ved at indsende en ansøgning til DR giver du os dit samtykke til behandling af dine oplysninger. Formålet med behandlingen er, at give udvalgte medarbejdere hos DR mulighed for at vurdere og udvælge deltagerne til programmet. Hvis du har spørgsmål til vores behandling af dine oplysninger, er du altid velkommen til at kontakte DR's databeskyttelsesrådgiver. Læs mere om, hvordan DR behandler dine personoplysninger og hvordan du kommer i kontakt med os på https://www.dr.dk/service/drs-persondatapolitik.
DR er dataansvarlig men kan vælge at dele data med eksterne databehandlere hvorfor du bedes være opmærksom på, at de også får adgang til dine oplysninger og de filer du ønsker at sende med. De indsamlede oplysninger opbevares til de ikke længere er relevante, dog ikke længere end 12 måneder efter en castingproces er afsluttet.
Ansøgninger til 'Castingopslag til en fiktionsserie på Ramasjang' håndteres i samarbejde med analyse- og konsulenthuset Wilke A/S. Har du brug for teknisk hjælp, kan du henvende dig til drcasting@wilke.dk.