Ny sjov serie på DR Ramasjang søger piger og drenge i alderen 7-11 år
Start din ansøgningAnsøgningsprocessen er opdelt i flere trin, og undervejs skal der bl.a. gives accept fra en forælder/værge. Der er åbent for ansøgning indtil 17-12-2025.
Drømmer du om at spille skuespil?
Kunne du tænke dig at spille en rolle i en fiktionsserie på Ramasjang?
Er du frisk på at lave noget sjovt?
Så er det måske dig, som vi leder efter til vores nye fiktionsserie. Det er en sjov serie, som vi skal optage i vores studie i Aarhus, så du skal være klar på en masse gak, skøre kostumer, og sjov og ballade.
- Optagelserne foregår på DR i Aarhus i perioden marts 2026 - September 2026. Der vil være tale om maks. 28 optagedage i perioden.
- Som hovedregel er der ikke mere end to optagedage om ugen, nogle uger bare en optagedag.
- Det vil være nødvendigt at tage fri fra skole i forbindelse med optagedagene.
- Du skal bo maks. en time fra Aarhus.
Send din ansøgning hurtigst muligt, men allersenest den 17. december. Castingen foregår i november/december 2025, og vi inviterer løbende til casting.
Ansøg via formularen nedenfor. Og husk:
- Skriv lidt om dig selv.
- Send et foto af dig selv.
- Smid os en video, hvor du fortæller lidt om dig selv og din alder, hvor du bor, og hvad du synes er sjovt. Det er vigtigt, at du kan lide at bruge din krop, så vis os noget sjovt/vildt/fedt, hvor du bevæger dig.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Start din ansøgningAnsøgningsprocessen er opdelt i flere trin, og undervejs skal der bl.a. gives accept fra en forælder/værge. Der er åbent for ansøgning indtil 17-12-2025.
Ved at indsende en ansøgning til DR giver du os dit samtykke til behandling af dine oplysninger. Formålet med behandlingen er, at give udvalgte medarbejdere hos DR mulighed for at vurdere og udvælge deltagerne til programmet. Hvis du har spørgsmål til vores behandling af dine oplysninger, er du altid velkommen til at kontakte DR's databeskyttelsesrådgiver. Læs mere om, hvordan DR behandler dine personoplysninger og hvordan du kommer i kontakt med os på https://www.dr.dk/service/drs-persondatapolitik.
DR er dataansvarlig men kan vælge at dele data med eksterne databehandlere hvorfor du bedes være opmærksom på, at de også får adgang til dine oplysninger og de filer du ønsker at sende med. De indsamlede oplysninger opbevares til de ikke længere er relevante, dog ikke længere end 12 måneder efter en castingproces er afsluttet.
Ansøgninger til 'Ny sjov serie på DR Ramasjang søger piger og drenge i alderen 7-11 år' håndteres i samarbejde med analyse- og konsulenthuset Wilke A/S. Har du brug for teknisk hjælp, kan du henvende dig til drcasting@wilke.dk.