💖✨ VIL DU VÆRE MED I DR ULTRAS HELT NYE PIGEUNIVERS? ✨💖
Fortæl os først lidt om dig selv
Her skal du udfylde oplysninger om dig selv og en myndig kontaktperson. Lidt senere i processen får du mulighed for at vedhæfte filer til din ansøgning.
💖✨ VIL DU VÆRE MED I DR ULTRAS HELT NYE PIGEUNIVERS? ✨💖
Vil du være med til at bestemme en masse til DR Ultras helt NYE pigeprogram?
Tine Maria, som du måske kender fra YouTube, er vært på det nye program, som kommer til at være sjovt, hyggeligt og seriøst på samme tid. I programmet skal vi snakke om ALT det, der fylder, når man er ung pige som f.eks. veninde-dilemmaer, drenge, trends, menstruation, kærlighed, krop og meget mere.
Har du lyst til at komme med idéer til, hvad Tine Maria skal prøve, teste eller gøre? Eller måske du vil hjælpe os med, om vi skal snakke om menstruation, pinlige forældre eller crushes?
Så kan du være med i programmets helt nye pigeunivers!
Vores pigeunivers er:
- En flok seje piger fra 11-13 år, der har lyst til at sige deres mening og komme med gode idéer
- Et sjovt og hyggeligt fællesskab med andre søde piger, hvor I er med til at bestemme, hvad og hvem serien skal handle om, og hvordan den skal se ud – fx får I måske lov til at se noget af serien, inden afsnittet kommer ud, så I kan sige, hvad I synes
- Du kommer op på DR i Aarhus cirka én gang om måneden (selvfølgelig efter skoletid), hvor vi snakker om programmet - altså hvad du kan lide og ikke lide, hvad du godt gad at se mere af eller høre om.
- Vi skriver ud cirka en til to gange om ugen og spørger DIG, hvad DU synes om forskellige ting til serien. Det kan være, hvad du synes om titlen på et afsnit eller om reels til Instagram
Hvis du har lyst til at være med i pigeuniverset, så vis det her til dine forældre og tilmeld dig her. Du må VILDT gerne sende en lille video med, hvor du kort fortæller lidt om dig selv, og hvorfor du gerne vil være med 😀
Vi glæder os til at høre fra dig!
Kram fra Tine Maria og resten af redaktionen (Martina, Astrid og Anna-Victoria) 🧡
Der er åben for ansøgning indtil 24-06-2022
Ved at indsende en ansøgning til DR giver du os dit samtykke til behandling af dine oplysninger. Formålet med behandlingen er, at give udvalgte medarbejdere hos DR mulighed for at vurdere og udvælge deltagerne til programmet. Hvis du har spørgsmål til vores behandling af dine oplysninger, er du altid velkommen til at kontakte DR's databeskyttelsesrådgiver. Læs mere om, hvordan DR behandler dine personoplysninger og hvordan du kommer i kontakt med os på https://www.dr.dk/service/drs-persondatapolitik.
DR er dataansvarlig men kan vælge at dele data med eksterne databehandlere hvorfor du bedes være opmærksom på, at de også får adgang til dine oplysninger og de filer du ønsker at sende med. De indsamlede oplysninger opbevares til de ikke længere er relevante, dog ikke længere end 12 måneder efter en castingproces er afsluttet.
Ansøgninger til '💖✨ VIL DU VÆRE MED I DR ULTRAS HELT NYE PIGEUNIVERS? ✨💖' håndteres i samarbejde med analyse- og konsulenthuset Wilke A/S. Har du brug for teknisk hjælp, kan du henvende dig til drcasting@wilke.dk.