Tør I sige ja til det ukendte?
DR søger efter nysgerrige deltagere i alle aldre, der har lyst til at være med i et nyt og usædvanligt eksperiment på tv.
Du kan ansøge med din partner, med familie eller med bofæller (maks 3 personer pr. ansøgning). Det er et krav, at du bor sammen med dem, du ansøger sammen med.
Vi kan ikke fortælle mere om tv-programmet på forhånd, for vi vil gerne overraske jer undervejs. Til gengæld lover vi, at I bliver klogere på jer selv og hvordan I reagerer i ekstraordinære situationer.
I behøver hverken være elitesportsudøvere, professorer eller friluftseksperter - men I skal være klar på, at det kan blive både fysisk og mentalt udfordrende under optagelserne.
Det er vigtigt for programmet at afspejle det danske samfund, så vi opfordrer alle uanset køn, religion, handicap og etnisk baggrund til at søge. Aldersgrænsen er 16 år.
Udgifter i forbindelse med optagelserne vil blive refunderet, og der er et mindre honorar for deltagelse.
Optagelserne foregår i Jylland, og I skal kunne tage fri fra:
Mandag d. 23. marts til og med lørdag d. 28. marts 2026.
Sådan ansøger du:
- Skriv kort om, hvorfor netop du/I skal være en del af dette eksperiment
- Vedhæft et billede af jer
- Upload en video, hvor I:
- Fortæller, hvem I er
- Viser, hvor I bor
- Fortæller, hvorfor I gerne vil være med
Vi glæder os til at høre fra jer!
Der er åben for ansøgning indtil 28-02-2026
Ved at indsende en ansøgning til DR giver du os dit samtykke til behandling af dine oplysninger. Formålet med behandlingen er, at give udvalgte medarbejdere hos DR mulighed for at vurdere og udvælge deltagerne til programmet. Hvis du har spørgsmål til vores behandling af dine oplysninger, er du altid velkommen til at kontakte DR's databeskyttelsesrådgiver. Læs mere om, hvordan DR behandler dine personoplysninger og hvordan du kommer i kontakt med os på https://www.dr.dk/service/drs-persondatapolitik.
DR er dataansvarlig men kan vælge at dele data med eksterne databehandlere hvorfor du bedes være opmærksom på, at de også får adgang til dine oplysninger og de filer du ønsker at sende med. De indsamlede oplysninger opbevares til de ikke længere er relevante, dog ikke længere end 12 måneder efter en castingproces er afsluttet.
Ansøgninger til 'Deltagere søges til nyt tv-eksperiment' håndteres i samarbejde med analyse- og konsulenthuset Wilke A/S. Har du brug for teknisk hjælp, kan du henvende dig til drcasting@wilke.dk.