DR Casting Portal

DR Ultra søger medvirkende til ny sæson af "Alle de andre"

Har de andre prøvet at kysse? Fået bryster? Eller fundet ud af, om de tror på Gud? Og hvad tænker alle de andre, at de skal i fremtiden? 

Nogle gange kan man føle, at man er totalt bagud i forhold til alle de andre. Eller, at man er helt alene med sine tanker.

DR Ultra søger medvirkende til ny sæson af "Alle de andre". Det skal handle om alle de ting, vi tror om hinanden.

Derfor vil vi gerne høre fra dig, hvis du undrer dig over, hvad der er normalt for andre teenagere og du er i alderen 12, 13, 14 eller 15 år.

Så hvis du undrer dig over, om andre har mange bumser, eller om alle de andre hviler i sig selv? Så skriv til os.

Du kan se sæson 1, af "Alle de andre" her: https://www.dr.dk/drtv/serie/alle-de-andre_229482 og se om det er noget for dig at medvirke.

Det er en god idé at du tænker over, om vi må tale med dine forældre. De skal nemlig give os lov til at tale med dig.

Du skal sende os en beskrivelse af, hvorfor du gerne vil medvirke og hvad du undre dig over ved alle andre. Du må også meget gerne sende et foto af dig selv og en kort video til os, hvor du fortæller om dig selv, og hvorfor du vil være med.

Vi læser og ser alle videoer og fotos igennem, og måske ringer vi til dine forældre, hvis vi gerne vil høre mere om dine tanker og overvejelser om alle de andre.


Ved at indsende en ansøgning til DR giver du os dit samtykke til behandling af dine oplysninger. Formålet med behandlingen er, at give udvalgte medarbejdere hos DR mulighed for at vurdere og udvælge deltagerne til programmet. Hvis du har spørgsmål til vores behandling af dine oplysninger, er du altid velkommen til at kontakte DR's databeskyttelsesrådgiver. Læs mere om, hvordan DR behandler dine personoplysninger og hvordan du kommer i kontakt med os på https://www.dr.dk/service/drs-persondatapolitik.

DR er dataansvarlig men kan vælge at dele data med eksterne databehandlere hvorfor du bedes være opmærksom på, at de også får adgang til dine oplysninger og de filer du ønsker at sende med. De indsamlede oplysninger opbevares til de ikke længere er relevante, dog ikke længere end 12 måneder efter en castingproces er afsluttet.

Ansøgninger til 'DR Ultra søger medvirkende til ny sæson af "Alle de andre" ' håndteres i samarbejde med analyse- og konsulenthuset Wilke A/S. Har du brug for teknisk hjælp, kan du henvende dig til drcasting@wilke.dk.