DR Ramasjang søger naturglade børn mellem 6-9 år
DR Ramasjang søger naturglade børn mellem 6-9 år til programmet ’Ramasjang Redder Frøerne’
Om dig:
· Du er vild med naturen og vil godt hjælpe os med at passe ekstra godt på frøerne.
· Du er smilende, udadvendt og en ivrig fortæller, der kan lide at være på.
· Du har lyst til at hjælpe vores vært med at grave vandhuller til frøerne.
· Du er god til at tage imod en besked og har tålmodighed til at være med på optagelser med meget ventetid og lange dage.
Lyder det som dig – eller som en du kender - så hører vi meget gerne fra dig!
Derfor skynd dig at sende et foto og en kort video til os, hvor du fortæller om dig selv, og hvorfor du vil være med til at redde frøerne. Du må også meget gerne fortælle, hvis du har lavet TV før (men det er bestemt ikke et krav for at kunne medvirke)
Sidste frist for at sende os en video er d. 01.03.2021, men send gerne din ansøgning før. Husk at spørge dine forældre om lov, inden du sender noget afsted til os.
Vi ser alle videoer og fotos igennem, og måske vi indkalder dig til en casting i marts måned.
Optagelserne vil være 1 - 3 dage og finder sted i Aarhus i foråret 2021, og det vil være nødvendigt at tage fri fra skole i forbindelse med optagelserne.
Frøhop fra
Redaktionen bag ’Ramasjang Redder Frøerne’
Ved at indsende en ansøgning til DR giver du os dit samtykke til behandling af dine oplysninger. Formålet med behandlingen er, at give udvalgte medarbejdere hos DR mulighed for at vurdere og udvælge deltagerne til programmet. Hvis du har spørgsmål til vores behandling af dine oplysninger, er du altid velkommen til at kontakte DR's databeskyttelsesrådgiver. Læs mere om, hvordan DR behandler dine personoplysninger og hvordan du kommer i kontakt med os på https://www.dr.dk/service/drs-persondatapolitik.
DR er dataansvarlig men kan vælge at dele data med eksterne databehandlere hvorfor du bedes være opmærksom på, at de også får adgang til dine oplysninger og de filer du ønsker at sende med. De indsamlede oplysninger opbevares til de ikke længere er relevante, dog ikke længere end 12 måneder efter en castingproces er afsluttet.
Ansøgninger til 'DR Ramasjang søger naturglade børn mellem 6-9 år ' håndteres i samarbejde med analyse- og konsulenthuset Wilke A/S. Har du brug for teknisk hjælp, kan du henvende dig til drcasting@wilke.dk.