Ramasjang søger to børneværter til ny sæson af MikroMakkerne
Har du, eller kender du, nogle børn der elsker kryb og synes naturen er noget af det mest spændende – så er det dem, vi er på jagt efter.
Vi leder efter et søskendepar i alderen 5-7 år og 8-9 år til at være de nye børneværter til endnu en sæson af MikroMakkerne.
MikroMakkerne er Ramasjangs krible krable-program. Her skal to børn ud i det fri, finde kryb og gøre Danmarks børn klogere på naturen. Børnene skal gerne kunne lide at være på og være gode til at snakke og lege sammen.
I skal have mulighed for at møde op til optagelser nogle dage i uge 33, 34 og 35. Optagelserne foregår uden forældre tilstede. Det er i alt fem afsnit, vi skal have filmet i den periode. Alle optagelser foregår i Aarhus og omegn.
Lyder det som noget for dine børn, eller andre du kender, så hører vi meget gerne fra jer!
SÅDAN GØR DU:
- Lav en kort video på telefonen (1-2 minutter), hvor I fortæller lidt om jer selv: hvem I er? Hvilke interesser har I? og hvorfor I skal være de nye MikroMakkere?
- Upload din video!
- Husk at oplyse navn, alder, by og et telefonnummer, så vi har mulighed for at kontakte jeres forældre
Sidste dato for indsendelse er d. 12. juni 2019
VI GLÆDER OS TIL AT HØRE FRA JER!
Ved at indsende en ansøgning til DR giver du os dit samtykke til behandling af dine oplysninger. Formålet med behandlingen er, at give udvalgte medarbejdere hos DR mulighed for at vurdere og udvælge deltagerne til programmet. Hvis du har spørgsmål til vores behandling af dine oplysninger, er du altid velkommen til at kontakte DR's databeskyttelsesrådgiver. Læs mere om, hvordan DR behandler dine personoplysninger og hvordan du kommer i kontakt med os på https://www.dr.dk/service/drs-persondatapolitik.
DR er dataansvarlig men kan vælge at dele data med eksterne databehandlere hvorfor du bedes være opmærksom på, at de også får adgang til dine oplysninger og de filer du ønsker at sende med. De indsamlede oplysninger opbevares til de ikke længere er relevante, dog ikke længere end 12 måneder efter en castingproces er afsluttet.
Ansøgninger til 'Ramasjang søger to børneværter til ny sæson af MikroMakkerne ' håndteres i samarbejde med analyse- og konsulenthuset Wilke A/S. Har du brug for teknisk hjælp, kan du henvende dig til drcasting@wilke.dk.