Ultra søger medvirkende til nyt gameshow!
Er DU mellem 8 og 13 år?
ELSKER du gameshows og udfordringer?
Så er det måske DIG, vi leder efter til Zombie Zonen!
DR Ultra leder efter Danmarks sejeste børn til et helt nyt tv-program, der - som du nok har gættet - handler om zombier.
Vi kan ikke afsløre en masse endnu, men hvis du er frisk på en sjov og spændende udfordring i et program, der aldrig er set før her i Danmark, er det måske dig, vi vælger til den spændende mission!
Vi har brug for alle slags børn og evner. Det vigtigste er mod, kreativitet, skarpe hoveder og selvfølgelig: Samarbejde!
Lyder det som en mission, du har lyst til at være med til? ✔
Ja, det tænkte vi nok!
SÅDAN GØR DU:
è Lav en kort video af dig selv på din telefon (1-2 minutter),
hvor du fortæller lidt om dig selv: hvem er du? Hvilke interesser har du?
og hvorfor DU skal være med i Zombie Zonen?
è Upload din video!
Husk at oplyse navn, din alder, din by og et telefonnummer,
så vi har mulighed for at kontakte dig og dine forældre.
Sidste dato for indsendelse er d. 16. December 2018.
VI GLÆDER OS TIL AT HØRE FRA DIG!
Ved at indsende en ansøgning til DR giver du os dit samtykke til behandling af dine oplysninger. Formålet med behandlingen er, at give udvalgte medarbejdere hos DR mulighed for at vurdere og udvælge deltagerne til programmet. Hvis du har spørgsmål til vores behandling af dine oplysninger, er du altid velkommen til at kontakte DR's databeskyttelsesrådgiver. Læs mere om, hvordan DR behandler dine personoplysninger og hvordan du kommer i kontakt med os på https://www.dr.dk/service/drs-persondatapolitik.
DR er dataansvarlig men kan vælge at dele data med eksterne databehandlere hvorfor du bedes være opmærksom på, at de også får adgang til dine oplysninger og de filer du ønsker at sende med. De indsamlede oplysninger opbevares til de ikke længere er relevante, dog ikke længere end 12 måneder efter en castingproces er afsluttet.
Ansøgninger til 'Ultra søger medvirkende til nyt gameshow!' håndteres i samarbejde med analyse- og konsulenthuset Wilke A/S. Har du brug for teknisk hjælp, kan du henvende dig til drcasting@wilke.dk.